news

FSC Danmark tæller nu 32 medlemsvirksomheder, der mener deres arbejde med FSC-mærket alvorligt. Svanholm Træemballage, der er en del af Storkollektivet Svanholm, har sluttet sig til FSCÂ’s netværk af miljøaktive virksomheder inden for træ- og papirbranchen.

Mål: 100 % FSC
Direktør i Svanholm Træemballage, Matthias Troost, har store mål på FSC-området og ser derfor medlemskabet af FSC Danmark som en helt naturlig del af virksomhedens udvikling: 
"Vores mål er kun at have FSC-certificerede produkter, så det ligger fuldstændig på linje med vores virksomhedspolitik og -mål at blive en del af FSC Danmark. Jeg håber, vi kan nå målet inden for de næste to år og er meget positiv sådan som, det ser ud nu", siger Matthias Troost og tilføjer: "Som en del af et økologisk kollektiv er FSC den rigtige vej at gå for at nå vores økologiske mål på træområdet."

FSC-mærket emballage og inventar
Svanholm Storkollektivets hovedproduktion er økologisk jordbrug med produktion af korn, grøntsager og foderafgrøder. Men kollektivets aktiviteter omfatter også en trævarefabrik med træemballage som speciale. Svanholm Træemballage producerer både FSC-certificerede standardvarer og udfører specialløsninger inden for eksportemballage, butiksinventar, byggematerialer og byggeelementer.

Medlemskab giver fordele
Som en del af medlemskabet har Svanholm Træemballage fået hjælp af FSC Danmark til udformningen af deres certificeringsprocedure, som netop er blevet godkendt af et uvildigt certificeringsfirma.
Udover procedure-hjælpen får Svanholm som medlem af FSC Danmark også adgang til vores forum for virksomheder og organisationer, der mener deres arbejde med FSC alvorligt og gerne vil gå aktivt ind i arbejdet for mere FSC-certificeret træ og papir i deres sortiment. Med Svanholm Emballages medlemskab tæller FSC Danmark nu 32 virksomheder og organisationer.

Besøg Svanholm Træemballage

Læs mere om fordelene ved et FSC-medlemskab