Tropisk skov

Ud over en kraftig reduceret mængde regnskovstræer truer produktionen af palmeolie også en række unikke plante – og dyrearter, ligesom afskovningen er med til at øge CO2-udslippet.

Voksende efterspørgsel presser regnskove
Palmeolie er den vigtigste vegetabilske olie i verden, og findes i en lang række dagligdagsprodukter som for eksempel margarine, kage, kiks, kosmetik, rengøringsmidler og shampoo. I 2009 blev der produceret 47 millioner tons palmeolie på verdensplan.

Den store og stadig stigende efterspørgsel lægger et betydeligt pres på verdens regnskove, særligt i Malaysia og Indonesien, hvor mere end 80 procent af verdens palmeolie kommer fra. Og presset på regnskovene forventes kun at tage til i fremtiden på grund af den øgede befolkningstilvækst på jorden.

Hvis palmeolieproduktionen skal udvides, uden at det medfører afskovning, skal det ske på jord, der er blevet degraderet på grund af dårlig landbrugspraksis eller på områder, der er mindre sårbare.

Få danske butikker har en målsætning
WWF Verdensnaturfonden vil i den kommende tid arbejde på at gøre problemstillingen kendt i den brede offentlighed i Danmark for at få virksomheder og butikskæder til at skabe et marked for certificeret palmeolie (CSPO). I udlandet har flere store kæder sat målsætninger, mens det kun er REMA 1000 i Danmark, der er blevet medlem af ”Roundtable on Sustainable Palm Oil” (RSPO) - en sammenslutning af blandt andet producenter og NGO’er, der er gået sammen om at fremme en mere bæredygtig palmeolieproduktion.

Læs hele palmeolierapporten fra WWF Verdennaturfondens her.

Kilde: WWF Verdensnaturfonden