
FSC Brand Hub samler og erstatter FSC Trademark Portal og Marketing Toolkit og tilbyder en forbedret, moderne brugeroplevelse. Platformen er udviklet med input fra brugere over hele verden og skræddersyet til at møde behovet hos certificerede virksomheder, organisation med en varemærkelicens, certificeringsorganer og andre FSC-partnere.
Simpel og intuitiv: Nem navigation og brugervenlige funktioner for alle typer brugere.
Alt-i-en: Få adgang til varemærkedesign, redigerbare materialer, kampagner og retningslinjer.
Personlig brugeroplevelse: Funktioner som bogmærker og notifikationer skaber en oplevelse, der kan tilpasses forskellige behov.
For at sikre en glidende overgang vil den nye platform køre sideløbende med det gamle system i en begrænset periode. Bemærk dog at FSC Trademark Portal og Marketing Toolkit ikke opdateres og vedligeholdes længere.
Sådan får du adgang til FSC Brand Hub
Platformen blev rullet ud til certificerede virksomheder og organisationer med en varemærkelicens i Danmark i slutningen af april 2025.
Brugere som allerede er tilknyttet FSC Trademark Portal/Marketing Toolkit har modtaget en mail fra notifications@fsc.org med en introduktion til FSC Brand Hub. For at få adgang til FSC Brand Hub skal du bruge dit login til FSC Connect.
Har du endnu ikke aktiveret din FSC Connect-konto?
- Har du en FSC-certificering, så kontakt dit certificeringsorgan.
- Har du en FSC-varemærkelicens, så kontakt FSC Danmark.
Stadig problemer med adgang til FSC Brand Hub? Kontakt teamet hos FSC International på connect@fsc.org.
Spørgsmål?
Hvis du har generelle spørgsmål eller feedback til FSC Brand Hub så kontakt trademark@fsc.org
Hvis du har brug for teknisk hjælp angående login og adgang til FSC Brand Hub så kontakt connect@fsc.org