Den 19. september var FSC Danmark og en række af FSC Danmarks medlemmer på skovtur. Vi blev inviteret på rundvisning i Holstenshuus’ skove i nærheden af Faaborg, hvor ejer, Ditlev Berner fortalte om driften af skoven, og hvordan den er bæredygtig. Han kom blandt andet ind på, hvilke krav der skal opfyldes i en dansk FSC-certificeret skov.
Turen gik gennem skiftende typer af løv- og nåleskov, op og ned i det kuperede sydfynske terræn. Ditlev Berner førte an og gjorde stop undervejs på steder, der repræsenterede forskellige dele af skovbrugets opgaver.
Skovdrift gennem generationer
Familien Berners historie på skovbrugsgodset går tilbage til 1700-tallet. Ditlev Berner er tiende generation på ejendommen og har i en glidende overgang mellem 1990 og 2000 overtaget fra sin far, Gustav Berner, der også deltog i rundvisningen.
Skovdrift er et arbejde med langsigtede resultater: de træer, én generation planter, får senere generationer glæde og værdi ud af. Skovbrug kræver derfor langsigtet planlægning og tålmodighed. Fra et bøgetræ plantes, til det er hugstmodent, går der for eksempel tre generationer (100-120 år). Når et nyt område skal beplantes, sættes der 5-6.000 planter per hektar. Der tyndes ud i træerne løbende mens de vokser, man fjerner de mindre pæne træer og skaber plads til de gode. Udskilningen fører til, at der på en hektar med færdigvoksede træer står 80-100 tilbage.
Ikke altid let at få til at løbe rundt
Uden for de FSC-certificerede skovområder driver Ditlev Berner juletræsplantager, og et område med nåletræer der bruges til pyntegrøntproduktion. Pt. kan de områder ikke FSC-certificeres. Men den nuværende FSC-skovstandard er under revision, og det vil blive taget op, om juletræsplantagedrift vil kunne certificeres i fremtiden. Det er ifølge Ditlev Berner svært at leve af den almindelige skovdrift, så han er nødt til også at have juletræsproduktion sideløbende. Han får desuden indtægter fra udlejningshuse, salg af kort og adgang til godsets have og ridestier i skoven samt en klatrebane i udkanten af skoven.
For at give os et konkret indtryk af priserne i produktionsenden af træindustrien, fortalte Ditlev og Gustav os, hvor meget de typisk tjener på et enkelt bøgetræ. Priserne udregnes per kubikmeter og ligger omkring 1.000 kroner. De bøgetræer, vi så, indeholdt 2,5 kubikmeter og havde dermed en samlet værdi på 2.500 kroner.
For at få den fulde pris er det afgørende, at træerne er så lige som muligt, og at de ikke har for mange sidegrene, så der kommer knaster i træet. Træets dele sælges som forskellige produkter alt efter kvaliteten. Kronen bruges eksempelvis til brænde, stykker fra delen mellem træets krone og stammen bruges til træemballage, mens de gode knastfri dele fra stammen anvendes i produktion af møbler og lignende.
Underlagt naturen
Det siger sig selv, at skovdriftens økonomi er underlagt naturens luner, og vejrets opførsel kan have store konsekvenser for skovene. Med cirka 30 års mellemrum – i hvert fald inden for de sidste 100 år – har storme fået dele af Holstenshuus’ skovområder til at falde. Senest i 1999 blev godset hårdt ramt. Et areal blev ryddet for træer, og det betød, at området ved siden af ikke længere stod i læ og derfor blev hårdere påvirket af vejr og vind. I dag er det område ikke noget særligt værd, fordi træerne er skæve og fulde af knaster efter påvirkning fra stormfald af flere omgange.
FSC i praksis
Turen til Holstenshuus blev blandt andet arrangeret for at give FSC Danmarks medlemmer indsigt i, hvad det betyder i praksis, at en skov er FSC-certificeret. Ditlev Berner gav os flere eksempler på, hvilke krav FSC-certificering stiller mens han fulgte os gennem forskellige dele af skoven.
Vi gik forbi områder med selvforyngelse, hvor man har ladet enkelte træer stå efter fældning for at de kan sprede frø. Nye træer vokser på den måde naturligt frem; det er en praksis FSC’s skovstandard kræver. Skovstandarden kræver også, at der ved renafdrift efterlades træer til henfald, fordi dødt ved er levegrundlag for mange rødlistearter, dvs. planter og dyr, der er i fare for udryddelse, i de danske skove. Det viste Ditlev Berner også FSC Danmarks medlemmer eksempler på.
5 % fredning
Turen gennem de kuperede sydfynske skove bragte os forbi en elletræsmose, som Ditlev Berner har valgt at henlægge som urørt skovareal, hvilket FSC’s standard kræver for 5 procent af skoven. Her må der ikke udføres nogen driftsaktiviteter, og henlæggelsen sikrer, at der i den del af skoven kan skabes livsbetingelser for særlige dyre- og plantearter. På den måde bliver skoven mere mangfoldig.
Fra skyggen i den nærliggende bøgeskov fulgte vi en grusvej forbi området med selvforyngelse og drejede ind på et kørespor mellem bevoksningerne. FSC kræver, at skovejeren anvender faste kørespor, som skal bruges i forbindelse med hugstaktiviteter. Den metode skåner skovbunden i modsætning til, hvis man kører ad nye ruter fra fældning til fældning. Som eksempel på skovmaskinernes påvirkning fortalte Gustav Berner os, at anemoners vækst svækkes i 2-4 år efter, at der har været kørt på deres rødder.
Beskyttelse af bevaringsværdige områder
Et andet eksempel på, hvordan FSC beskytter skoven, er kravet om, at skovejeren identificerer og beskytter skovområder med særligt høje bevaringsværdier. Det kan for eksempel være fortidsminder og beskyttede åer, der skal beskrives og lokaliseres, så skovarbejderne kender alle bevaringsværdige elementer i skoven og ved, hvor de er. Dermed påvirkes områderne ikke negativt af skovdriftsaktiviteter. Ditlev Berner fortalte om, hvor i skoven godset har registreret områder med høje bevaringsværdier, og at det betyder meget, at hans medarbejdere ved, hvor de er, i forhold til at beskytte områderne.
Det sidste stop på vores gåtur gennem skoven var på udkigshøjen Regitzehøj, som er en sneglehusformet stenopsætning fra Ditlev Berners tiptipoldefars tid på godset i 1850’erne. Her kunne vi se langt ud over skovlandskabets bakker og helt til Faaborg Fjord.
Bedre forståelse for FSC
Da rundvisningen er afsluttet, fortæller Sofka Ane Brændgaard, kvalitetschef ved LEGO , at hun tilmeldte sig skovturen for at få større viden om FSC generelt og mere specifikt for at lære noget om skovdrift. Det er nemlig en del af leverandørkæden, de normalt ikke har direkte kontakt til, når de indkøber papir- og papmaterialer. Desuden forklarer hun, at hun var interesseret i at vide mere om, hvad skovdrift er i Danmark sammenlignet med regnskovsområder.
”Jeg har haft en fantastisk dag, hvor jeg både er blevet klogere på FSC og på skovdrift. Og ikke mindst har det været en mulighed for at udveksle FSC-erfaringer og netværke med de andre deltagere. Jeg har nu endnu mere respekt for FSC, og hvad det egentlig er,” siger Sofka Ane Brændgaard.
Trip Trap havde også medarbejdere, der til daglig beskæftiger sig med FSC-certificerede produkter, med på skovturen. ”Vi deltog for at få en større forståelse for FSC, og hvad det er. Det er nyttigt for vores indkøb og salg af certificeret træ,” fortæller Hans Lindekilde, kvalitetschef hos Trip Trap.
Rundvisningen i Holstenshuus’ skove har alt i alt været en øjenåbner for alle deltagere.
Turen var den første i rækken af de netværksarrangementer, som FSC Danmark vil afholde årligt. Vi modtager gerne ideer til næste års arrangement. Send dit forslag til morten@fsc.dk.