Antalis

Medlem af FSC Danmark
Antalis har været certificerede siden 2006. I 2011 blev virksomheden medlem af FSC Danmark og har før og siden hen deltaget i flere arrangementer. F.eks. FSC Friday, hvor de havde quiz og store præmier på spil - det var noget, der fik medarbejderne hos Antalis til at gå op i FSC.

Medlemskabet vil få en positiv indflydelse, nu hvor vi har muligheden for at få FSC Danmark til at komme ud og holde oplæg – det er somme tider godt at få indspark udefra i stedet for bare at høre de samme personer fortælle om FSC igen og igen,” fortæller Anna Laurent Christensen.

Papirgrossisten har valgt at blive medlem af FSC Danmark, fordi det giver mange muligheder. Anna Laurent Christensen nævner blandt andet ”F.eks. at vi kan få sparring i forhold til vores procedurer og at vi nu kan deltage i FSCs workshops. Vi har nu endnu et sted, hvor vi får nye FSC informationer, bliver opdateret på seneste nyt i forhold til licenser samt mulighed for at være/have en partner i markedsføringen af FSC mærket.

Fremtiden byder på endnu mere FSC
Antalis oplever generelt en øget efterspørgsel på FSC-certificeret papir. ”FSC-certificeret papir efterspørges i stadig stigende grad af vores kunder – derfor vil vi selvfølgelig gerne have mulighed for at tilbyde det,” forklarer Anna Laurent Christensen.Virksomheden har en klar målsætning om at kunne tilbyde endnu flere FSC-certificerede produkter i fremtiden idet de tror på, at efterspørgslen på miljømærket papir fortsat vil stige i fremtiden.

Om Antalis
Antalis A/S er en del af Europas største papirgrossistkæde. På globalt plan består grossistgruppen Antalis af 6.900 medarbejdere repræsenteret i 51 lande. Antalis’ internationale hovedkontor ligger i Paris. Antalis A/S har 65 medarbejdere fordelt på salgskontorer og lagre i Hvidovre og Aarhus. Primært sælger Antalis FSC certificeret papir, karton og konvolutter.