En nylig undersøgelse fra FSC har vist eksempler på at virksomheder, der tidligere er blevet frataget deres certifikat grundet bevidst falske FSC-claims i leverandørkæden for bambus, dukker op igen med nye FSC-certifikater. Derfor terminerer FSC nu ikke blot certifikatet, men blokerer de konkrete virksomheder fra i fremtiden at have aktiviteter associeret med FSC. Det gælder blandt andet handel med FSC-mærkede produkter, mærkning af produkter, underleverandøraftaler, deltagelse i gruppe- eller multi-site certificering mm.
For en nyudklækket iværksætter anno 2020 er det oplagt at skabe en bæredygtig kerneforretning. Men som etableret virksomhed, der allerede har slået rødder, kan en bæredygtig omstilling være en stor mundfuld.