
Duba-B8 har igennem mange år kun brugt træ fra skove med genplantningsprogrammer. Med FSC-certifikatet i hånden kan de nu tilbyde FSC-certificerede kontorindretninger og dermed give kunderne garanti for, at det træ, deres møbler er produceret af, kommer fra FSC-skove.
Bæredygtighed på linje med design og funktionalitet
Ifølge marketingsansvarlig hos Duba-B8, Lisbeth Schytte Caspersen, vil virksomheden rådgive deres kunder til at træffe flere bæredygtige valg: ”Vi ønsker at give vores kunder det bedst mulige fundament for at træffe miljørigtige og bæredygtige kontormøbelvalg. Vores certificering gør det muligt for os at lade træ fra FSC-skove indgå som en selvfølgelig del af det vi kan tilbyde – helt på linje med design, funktionalitet og holdbarhed".
80 % af produktionen i Duba-B8 består af skræddersyede kontormøbelløsninger, der produceres efter ordre. Det giver den enkelte kunde gode muligheder for at sammensætte et sortiment, hvori der indgår FSC-certificerede kontormøbler.
Der er mange hensyn at tage
Duba-B8s kunder tillægger i stigende grad miljø og bæredygtighed værdi, og her er FSC-certificerede kontormøbler et blandt flere udslagsgivende parametre, når der vælges møbler til virksomheden. ”Vores kunder er yderst bevidste i deres valg og betragter møbelindkøbet fra en helhedssynsvinkel, hvor hele indretningens livscyclus indgår i vurderingen. Der er mange hensyn at tage - og valget af certificerede produkter er et væsentligt et", siger Lisbeth Schytte Caspersen.
Hos Duba-B8 er alle standardtræsorter som udgangspunkt FSC-certificerede. Det er de skandinaviske træsorter: bøg, ahorn og eg, som de oplever størst efterspørgsel på, men de anvender også andre materialer. Bambus er et meget brugt materiale til møbler, men som materiale til kontormøbler er det helt nyt – og et interessant alternativ til træ, idet det er en hurtig fornybar ressource..
Se mere på www.b8.com