På trods af rekordhøje temperaturer det seneste år viser en ny global undersøgelse fra FSC og analyseinstituttet Ipsos, at klimaet er rykket markant ned på listen over bekymringer hos verdens forbrugere. Globalt nævner kun 31% klimaforandringer som en af deres største bekymringer (35% i 2022) – langt efter krig og konflikter på 52% (47% i 2022).
I Danmark er faldet bemærkelsesværdigt:Kun 41 % af danskerne siger, at de er bekymrede for klimaforandringer – et fald på 10 procentpoint siden 2022.Dermed ligger Danmark blandt de lande i Europa, hvor klimabekymringen er faldet mest, sammen med Storbritannien, Frankrig, Spanien og Tyskland.Samtidig viser tallene, at forbrugerne stadig tager hensyn til natur og klima, når de køber ind. 72 % af verdens forbrugere fordelt på 29 markeder foretrækker virksomheder og produkter, der ikke skader dyr, planter eller skove (65% af danskerne). Bekymringen er altså ikke forsvundet – den har flyttet sig fra holdning til handling.
Dette bekymringsgab viser, at vi skal arbejde med de konkrete realiteter i folks liv, hvis vi skal håndtere klimaforandringer effektivt. Undersøgelsen viser en tydelig modsætning: Folk udtrykker mindre bekymring for klimaforandringer men belønner samtidig de brands, der kan dokumentere bæredygtighed. Denne kløft mellem abstrakte begreber og konkrete valg peger på et klart behov om at gøre klimaindsatsen håndgribelig i hverdagen,” siger Subhra Bhattacharjee, generaldirektør for FSC.
Det er værd at bemærke, at kendskab til FSC-mærket hænger sammen med en højere grad af tillid til brands. I Danmark mener 65 % af forbrugerne, at FSC-mærket øger deres tillid til et brand. De angiver en "meget positiv" eller "positiv" indflydelse på et brands tillid, hvis det promoverer, støtter eller tilbyder FSC-certificerede produkter.
Om undersøgelsen
- Udført af FSC og Ipsos i 2025 blandt 40.000+ respondenter i 50 lande.
- Sammenlignet med resultater fra 2022 i 32 af landene.
- Undersøgelsen blev præsenteret på FSC’s General Assembly i Panama i oktober 2025.
