FSC Design Award skaber gode muligheder for up-coming designere

Folkene bag livsstils- og designmessen northmodern var imponerede over de designstuderende og deres designs, som var med til FSC Design Award i november 2014. De valgte derfor at tilbyde de designstuderende gratis deltagelse og udstilling til northmodern 2015, hvilket flere af de upcoming designere takkede ja til.

Deltagelsen i FSC Design Award åbnede derfor for endnu en unik mulighed for de designstuderende. northmodern var en god mulighed for at vise branchen sit design og ifølge Astrid Brønden Damsgaard, som deltog med designet “ArkivBænken”, er “Det ikke så tit, at man får tilbudt en gratis messestand, så det er jo bare med at gribe muligheden, når den er der.”

Sidste års vinder af FSC Design Award 2014, Sigrid Juel Jensen, som deltog med sit garderobestativ ”SKRUE”, mente også, at “Det var en unik mulighed for at få sit produkt præsenteret. Det ypperste ville være at finde en producent til ens produkter.”

De designstuderende fik til weekendens northmodern livsstils- og designmesse beundret deres designs og snakket med mange af messens gæster.

”Det var en fed følelse at udstille sit design og høre reaktionen fra offentligheden og branchefolk. Som designer er det vigtigt at komme ud og møde branchen ansigt til ansigt, og det var en positiv oplevelse at udstille på northmodern. Der var mange folk, der udviste interesse for vores projekter, og det var en fornøjelse at fortælle dem historien bag og lade dem prøve mit møbel.” udtaler Michael Daae Christensen, som deltog med læsestolen ”Story Time”.

Udover udstillingen af deres designs fik de designstuderende også deres navn i det trykte messekatalog samt i online-kataloget for northmodern.

Prisvinder til FSC Design Award 2013 har fået sit produkt i produktion hos Trip Trap
Et af FSC Design Awards hovedformål er at få forbundet up-coming designere med danske designproducenter og få realiseret deres idéer i FSC-certificeret træ. Og det er netop lykkedes for Stine Hedelund Andersen, som deltog i FSC Design Award 2013.

Den nu nyuddannede Stine Hedelund Andersen vandt CRAFTED-prisen by Trip Trap under FSC Design Award 2013, og Trip Trap har nu lanceret hendes garderobe-spejl-hylde-opbevaring kaldt “Push”. Garderobemøblet “Push”, som til FSC Design Award 2013 hed “SKUB”, er fremstillet i FSC-certificeret egetræ. Du kan læse mere om den her.

“Når vi i år for 10. gang skyder FSC Design Award i gang, gør vi det, fordi konkurrencen igen har vist sig at være en relevant platform for de nye generationer af designere. Udover, at vi selvfølgelig gerne vil sprede viden og engagement i FSC-sagen, så er et af konkurrencens formål også at få flere flotte FSC-designs i produktion. Samarbejdet med Trip Trap er et prima- eksempel på netop dette.” udtaler Ida Rehnström fra FSC Danmark.