I marts blev der udstedt to nye FSC-CoC-certifikater til danske virksomheder. Samtidig blev to virksomheder certificeret gennem Duracerts gruppe-CoC-certifikat.
Hovedorganisationen for detail- og dagligvarehandelen i Danmark, Dansk Erhverv, har meldt sig ind i FSC Danmark. Organisationen håber på, at man med medlemskabet kan få flere FSC-certificerede handelsvirksomheder til at bruge FSC-mærket målrettet i deres markedsføring.
I Wales er et meget sjældent medlem af mårfamilien tilbage på rette vej efter at have været på randen af udryddelse. Skovmåren er blandt de mest sjældne kødædere i Storbritannien og bevarelsen af den har været første prioritet i Wales og Skotland. Og nu er måren tilbage.