FSC Danmark inviterer alle interessenter til at kommentere på det andet udkast af den reviderede FSC-skovstandard udarbejdet af den danske tre-kammer arbejdsgruppe.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag d. 1. juli beskriver FSC Danmark, at offentlige indkøbere skal være ekstra opmærksomme og bruge flere ressourcer på kontrol af leverandørers alternative dokumentation for bæredygtigt træ og papir. I modsætning til den dokumentation, som certificerede virksomheder kan levere med FSC-certificerede produkter, kan de offentlige organisationer ikke vide sig sikre på, at de faktisk får produkter af dokumenterbart bæredygtigt træ, når de modtager visse former for alternativ dokumentation.
Aftaleparterne bag naturpakken har valgt ikke at registrere naturmæssigt særlig værdifuld skov i de private skove. Dette er rigtig uheldigt, da det kommer til at give skæv konkurrence med statsskovene. Registreringen ville nemlig have været en vigtig hjælp til privatskovene for at få dem certificeret – og dermed følge opfordringerne fra Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen selv.