Bæredygtig brug af verdens skove

FSC-mærket er en garanti for, at skove drives bæredygtigt, og at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere naturligt.

I en FSC-certificeret skov fældes træerne skånsomt og bredt i modsætning til ulovlig skovhugst, hvor dele af skove fældes eller nedbrændes fuldstændigt.

Ved at træerne fældes skånsomt og få træer ad gangen, påvirkes skovenes økosystem mindst muligt og får lov at vokse naturligt.

Alle typer skov kan drives efter FSC-principper lige fra nordiske nåleskove til tropiske regnskove – også plantager, der dog skal være etableret før 1994.

Vi passer på dyrene

Bæredygtigt drevne skove har ikke kun en betydning de mennesker, som lever i og af dem.

Også dyr og planter, som er dybt afhængige af skovenes naturlige ressourcer, sikres ordentlige forhold.

I en FSC-skov lever truede dyr en tryg tilværelse, fordi områderne de lever i, fredes mod fældning. Samtidig bevares sjældne planter og kilder og vandløb beskyttes. Skovens drikkevand og vandløb bevares på den måde naturligt og sikres mod forurening.

Alle disse strenge krav giver tilsammen en skov som både bruges og bevares på samme tid – også på længere sigt.

Alle disse strenge krav giver tilsammen en skov som både bruges og bevares på samme tid - også på længere sigt.
® All Rights Reserved - FSC-SECR-0104 FSC A.C. 1996 - Kontakt - Presse