Print

FSC Danmark

FSC Danmark er det danske kontor for FSC. Vi er godkendt  til at varetage FSC's interesser i Danmark af FSC International, som vi er økonomisk uafhængige af.

Vores mål er at fremme bæredygtig skovdrift ved at styrke FSC som brand i Danmark. Vi arbejder med en række områder for at opnå dette mål. Vores arbejde omfatter blandt andet:
  • Styrke kendskabet i klart definerede målgrupper gennem aktiviteter og kampagner
  • Kontrollere brugen af FSC's logo
  • Servicere vores medlemmer med henblik på at øge deres salg af certificerede produkter
  • Øge certificeringen af danske skove
  • Udvikle og revidere standarder til certificering
  • Pressearbejde og oplysning om FSC

> Læs mere om vores aktiviteter

Selvstændig enhed

FSC Danmark er stiftet som forening i Danmark og er en uafhængig, juridisk enhed.
Økonomisk set er vi selvfinansieret og modtager ikke økonomisk støtte fra FSC International. Vi modtager heller ikke en del af det beløb, som virksomheder og skovejere betaler for at blive certificeret. Vi er i stedet finansieret dels gennem medlemskontingenter fra danske virksomheder og organisationer og dels gennem fondsmidler.

Medlemmerne fordeler sig i tre grupper: miljøorganisationer, sociale organisationer og virksomheder. Medlemmerne arbejder alle mod at fremme miljømæssigt ansvarlig, socialt gavnende og økonomisk levedygtig skovdrift.

Private kan også melde sig ind i FSC Danmark. Som privat medlem fungerer man som udgangspunkt dog kun som støttemedlem og indgår ikke i FSCs grundlæggende kammerstruktur, før man aktivt selv beder om det.

> Læs mere om FSC-systemets struktur
> Se FSC Danmarks vedtægter
Genveje
Find FSC-produkter
Bliv certificeret
Bliv medlem
Logobrug
Certificering eller ej?
   Tag Quick-testen her!
Ugens Medlem
Klik her og læs mere om denne uges medlem